 |
 |
|
 |
 |
Sidste nyt på stutteri Michak.
Så meldte Amandas hvalpe endelig sin ankomst, hun var urolig fra kl.03.00 og den første hvalp kom kl.16.55 og hvalp nr.11 kom kl.00.40, så det blev en lang aften. Det blev til 9 gule (4 tæver og 5 hanner) og 2 sorte ( en af hver).
Se mere på deres egen side.
Så blev det lørdag og turen gik til Ringsted til M & M winther show. Jeg var afsted med vores nye pony pige Freja som er guld værd. Vi havde Rositta, Rosie og Lobby med. Rositta gik ikke optimalt synes jeg, hun fik 36 p og stod som nr.4/6. Rosie overraskede mig helt vildt, hun havde kun haft bid på en gang før og da jeg mønstrede hende skulle man tro at det havde hun altid gået med. Hun fik 41 point med 9 i type og en god beskrivelse så jeg var vildt glad for at jeg havde taget hende med. Til slut var det så Lobby's tur, og hun teede sig som aldrig før, hun hoppede rundt som an gaselle udenfor ringen og i ringen reagerede hun slet ikke på når jeg tog i tøjlen så jeg turde ikke få hende op i hendes gode trav for så ville jeg ikke kunne holde hende. Jeg har aldrig oplevet hende sådan før men selvom hun var sådan fik hun 40 point med kun 8 taller, 2/3 og stod blandt de 10 bedste i senior championatet. Jørgen havde taget Robbie med, han fik 42 point med 9 i type og en super beskrivelse som kan læses under ham selv. Tusind tak til Karina fra stutteri Bakkely for hjælpen med at passe Pernille når jeg var i ringen og en kæmpe tak til Freja.
Så blev det tid til at tage til novembershowet i DFPF på fyn med Lobby. Jeg tog mine forældre med da jeg også skulle have lille Pernille på 14 dage med. Lobby blev klassevinder igen i år og hun endte med at blive reserve champion ligesom i 2009 og Jørgens og min hingst Townend Robbie blev champion så det kunne jo ikke være bedre. Tak til Brogaarden foder og EC Brugskunst for de fine gaver.
Torsdag morgen d.28 oktober 2010 kom vores datter til verden, hun skal hedde Pernille.
Så har Jørgen - Stutteri Tarpan og jeg været i jylland og hente vores nye fell hingst Townend Robbie, en engelsk avlet hingst som har lavet mange gode top dyr i holland ,hvor han er kåret i første klasse og hvor han har været siden han var 1 år og nu er han 18. Vi glæder os til at lave føl efter ham på vores hopper og skulle der være hopper udefra som er interesseret skal de selvfølgelig være velkomne.
Skønt brunt vildt godt gående hingsteføl efter skovlundens Red Rose og Waulkmill Maclaren sælges, absolut et hingsteemne. Klar til at rejse hjemmefra til november. Ring for pris og nærmere info.
Jubiii så blev Lobby scannet drægtig med forventet foling i starten af juli 2011.
Så blev det dagen for den årlige hoppekåring. Jeg havde valgt at stille Rositta til kåring i år, og jeg var meget spændt. Troels fra stutteri Bakkehave skulle vise hende frem for mig da maven efterhånden fylder lidt for meget. Dommerne kastede ikke om sig med point og røde sløjfer så spændingen og nervøsiteten blev større. Rositta stod som nr.2/6 med 38 point og med en god beskrivelse så vi var alle godt tilfredse, se beskrivelse på hendes egen side.
Så kom dagen for Gørlev. Det var Sissel der skulle prøve at mønstre for mig, og det var Lobby og Rosie der stod for tur. Rosie stod som nr.6/6 med 21 point så nu får hun lov til at blive hjemme til hun er færdig med at vokse. Lobby fik 23 point+fløj. En dejlig dag med hedebølge.
Kl.15.45 ankom Lunesdale Battlecry, en lækker vildt godt gående lille fellpony hingst som skal gå her hele sommeren og hygge sig med Lobby. Han står til rådighed for fremmede hopper mens han er her hos os. Vi har lånt ham af stutteri Vedø, tusind tak for det.
Lunesdale Battlecry.
I år havde vi valgt at tage egen avl med på Roskilde dyrskue, det var Rositta og Rosie MacGee. Jeg havde Sissel med som hjælper, hun er guld værd og skøn at have med som hjælper. Sissel får sin debut med at mønstre på Gørlev skuet som vi skal afsted til d.11/7. Rositta stod som nr. 4/10 i holdet med en god beskrivelse og fik 22 point og Rosie stod nr.11/12 med en ok beskrivelse synes jeg hun er jo trods alt kun 2 år og en 2 års må gerne ligne en 2 års og ikke en færdig pony. Så alt i alt en dejlig stille weekend med godt vejr.
Michak's Rosie MacGee.
Så kom årets første og eneste føl, Red Rose folede kl.19.35 og det blev et skønt hingsteføl efter Waulkmill Maclaren. Alt gik som det skulle, hun er jo en god gammel garvet hoppe som ved hvordan tingene skal klares . Han er brun men om han slutter i denne skønne farve ved jeg ikke, men det må han meget gerne. Vi har valgt at lade Rose få en pause det næste år, så ingen shetter føl til næste år.
Dorthealyst 24 april 2010.
Så blev det føl og plageskue på "lysten". Jeg havde valgt at tage Rosie med så hun kunne komme ud og opleve lidt inden roskilde dyrskue. Det gik fint eftersom vi har haft vores hyr med hende fordi hun er så vildt stærk at gå med, men opførte sig fint i ringen. Hun fik kun 37 point men med 8 i type og en ok beskrivelse, så jeg var fuldt ud tilfreds med hende. Dagen blev kort dernede da Amanda var urolig herhjemme og hvalpene begyndte at melde sin ankomst, så jeg pakkede hurtigt sammen og vendte næsen hjemad.
Amanda fik 11 hvalpe og de alle lever, se hvalpe siden.
Rosie MacGee efter Waulkmill Maclaren & Skovlundens Red Rose.
Lørdag d.6 marts drog Sissel min søde hjælper og jeg afsted til Team Cabe hvor der skulle afholdes Mountain & Moorland Wintershow. Jeg havde Rositta, Ushayrah og Belpimina med i traileren og om fredagen havde jeg kørt Lobby og Michak's Jaguar derned. Jeg synes det var svært at vælge hvilke ponyer der skulle med da jeg jo havde 3 af de racer der kunne være med og med 5 ponyer kom vi da heller ikke til at kede os.
Lobby gik fløj 1/4 med 8 i typeog gik videre til junior championatet hvor hun blev nr.3 ud af 30 og hun blev nr 2 i bedst i racen. Jaguar gik også fløj 1/2 med 7 i type og gik videre til junior championatet men røg ud i en af de første omgange. Belpinina gik ligeledes fløj 1/5 med 9 i type og videre til senior championatet, røg ud i anden runde. Rositta gik som nr.3/6 med 9 i type. Ushayrah var overhovedet ikke sig selv den dag og jeg overvejede om jeg skulle trække hende men jeg valgte at gå ind med hende og hun stod lidt langt nede i rækken, hvad hun aldrig plejer at gøre. Men en helt super dag for stutteri Michak med 3 fløj pladser ud af 5 mulige. Tusind tak Sissel for din store hjælp, du var uundværlig.
Tak til Stutteri Fallohide, Stutteri Bakkely og Toprun hestefoder for de fine ærespræmier.
Se billeder og resultater på:
www.mountainandmoorland.dk
Novembershow 28-29/11-2009.
Fredag d.27 drog jeg afsted til fyn hvor Dansk Fell Pony Forening skulle afholde novembershow, det var første gang der i Danmark blev afholdt et Fell pony bedømmelses show efter det engelske forbunds regler. Jeg havde taget Lobby (Lobke) med og så havde jeg lånt Michaks Jaguar med af Lis & Ove. Lørdag startede vi med Fell seminar hvor den højt kvalificeret engelske dommer gennem 25 år, Peter Boustead underviste os i alt lige fra Fell ponyens naturlige omgivelser til dens eksteriør og bevægelse. Derefter var der følbedømmelse og lidt undervisning i hvad der ses på ved føl, dette stod Roy Ottink for, han er uddannet engelsk dommer og avler gennem mange år i holland. Efter følbedømmelsen var det Fell show. De tilmeldte ponyer blev bedømt ud fra det engelske bedømmelsessystems principper.
Michaks Jaguar var den første jeg var inde med, der var kun 2 i hans klasse. Han blev klasse vinder og senere på dagen vandt han titlen som bedste dansk avlede pony , han fik 108 point ud af 125. Så kom turen til Lobby, der var 3 i hendes klasse. Hun blev klasse vinder med 108 point ud af 125 og senere på dagen vandt hun titlen Reserve Champion med udtalelse fra dommerne om at hun er en af de bedste hopper vi har i Danmark .
Lobby, Michelle, Peter Boustead, Roy Ottink og Casper Fink.
Bedste danskavlede Fell pony- Michak's Jaguar.
Jeg får overrakt rosetten af dommer Roy Ottink.
Søndag havde foreningen den ære at kunne præsentere medlemmerne for et mønstringskursus afholdt af Christian Springborg - Junior Verdensmester i mønstring. Han fortalte om klargøring, træning op til fremstillingen, opstilling og selve mønstringen af både hopper, hingste, ungdyr og føl. I undervisningen brugte han Lobby da hun er en meget dygtig og veltrænet pony. Efter Christians meget kompetente undervisning kunne de som ønskede det få en lille lektion i mønstring af deres egen pony, hvor Christian Springborg var behjælpelig med råd og vejledning.
Stutteri Michak vil gerne sige tak for de fine sponsor gaver fra: Brogaarden foder, Toprun, Land & Fritid, Horse House, Stutteri Fallohide.
Stort tak til Dansk Fell Pony Forening for et super godt NovemberShow, vi ses igen i 2010.
Christan Springborg sammen med mønstrerne og deres ponyer.
Fredag eftermiddag drog Pernille, Troels, Juno, Mr Slim, Jumbo, Sambuca, Julietta, Rositta og jeg til Stutteri Nørvang som holdt 50 års jubilæums show.
Så kom dagen hvor også Jinny skulle rejse. Vognmanden som skulle hente hende holdt her hos os og sov i nat, så da klokken var 04,55 var han i stalden og 05,00 stod Jinny i lastbilen. Held & lykke med hende.
Lørdag d.5/9 var jeg til store hestedag/føl og plagskue i Roskilde. Det var rigtig ærgeligt at det regnede når jeg nu havde gjort ponyerne så fine. Jeg havde valgt at tage Rosie og Rositta med. Rosie var den første, hun var lidt overvældet over at være i byen så hun var lidt fræk at gå med og så kunne hun se bedre ud men hun vokser helt vildt i øjeblikket. Hun fik 38 point 8-7-8-8-7 7/9 med beskrivelsen: god type, kønt og feminint hoved, betydelige rammer, dog lidt langt midtstykke, ikke fuld harmonie ml kropsstykker, føre lemmer, let og lige og bruger sig selv godt i skridt, god lige og energisk i trav.
Foto: Stutteri Bækkeskoven.
Så kom turen til Rositta, hun er også lidt fræk men Pernille og Troels siger at det har hun ikke fra fremmede. Rositta fik 39 point 9-8-7-7-7 6/10 med beskrivelsen: køn og charmerende plag af særdeles god type, god hårpagt, gode veludfyldte rammer pt ikke fuld harmonie mellem for- og bagpart, føre lemmer, god skridt, lidt løs hasebevægelse men let og lige i trav. Trods vejret synes jeg det var en super god dag og jeg er godt tilfreds med mine ponyer.
Foto: Stutteri Bækkeskoven.
Her sent til aften kom vores nye pony fra Bornholm, Stendyssens Belpimina. Meningen er at Helene skal have hende at ride på når Ushayrah bliver for lille. Belpi er en Welsh Mountain sec. A.
Så kom dagen hvor lille Pirelli skulle rejse, det var egentlig meningen at jeg ville beholde ham da han tegner godt. Men da Rusty's familie ringede og spurgte om jeg havde en pony de kunne købe her og nu, valgte jeg at sælge ham til dem da man som sagt ikke kan finde bedre familie.
Ja jeg havde godt nok ikke regnet med at jeg skulle skrive 2 gange på siden idag, tidligere skrev jeg at vi havde sagt farvel til Petra. Ca 2 timer senere stod vores lille Jumbaldi barn Ragazzo og hang med hovedet og jeg kunne med det samme se at han ikke havde det for godt, han havde 39 i feber og pustede helt vildt så der var kun et at gøre- ringe til dyrlægen. Da dyrlægen kom 20 min senere var temperaturen 39,4 og han var kold i leddene og havde en puls på 122 (30 er normalt) og da hun lagde en sonde i ham var det nærmest sort væske der kom op igen. Det blev hurtigt konstateret at han havde tarmslyng og var så dårlig at han var ved at gå i chok så der var kun en vej tilbage og det var at sige farvel til vores dejlige Ragazzo og sende ham til de evige græsmarker. Skønne Ragazzo, du vil altid være i vores tanker.
Ragazzo efter Skovlundens Red Rose & Bakkehaves Jumbaldi.
Så kom dagen hvor min skønne Petra skulle rejse, hun blev næsten væk i den store transporter. Hun skal bo hos Marianne og Søren på Bornholm. Håber i bliver glade for hende og held & lykke.
Det er hårdt at skulle sige farvel.
Idag har jeg været en tur i næstved for at se på hundehvalpe sammen med mine forældre. I søndags måtte jeg nemlig haste til dyrlægen med deres elskede hund som var blevet dårlig,han har ellers aldrig fejlet noget men det viste sig at han havde en tumor ved milten som var sprunget så han blev aflivet. Da vi havde kigget på hvalpe gik turen hjemad men vi skulle da lige ind og hilse på Rusty og hans dejlige familie. Bedre familie kan man simpelthen ikke finde.
Rusty med hans dejlige familie: Bjarne, Anette & Camilla.
Idag kom vores nye pensionær, Black Beauty med familie. Det bliver rigtig hyggeligt med lidt liv i stalden og så får Helene en veninde og ride sammen med. Velkommen til.
Black Beauty.
Skue i Gørlev 5 juli 2009.
Søndag d. 5 juli tog jeg alene til skue i Gørlev og Allan blev hjemme med ungerne (han har vist fået nok af skuer efter roskilde). Jeg havde valgt at tage Ushayrah og Petra med,de har ikke været ude siden sidste sommer. Det var første gang vi skulle opleve Gørlev men havde hørt at det skulle være vildt hyggeligt og det var det. Begge hopper gik i ældre holdet så jeg fik Birgittes pony pige Pernille til at gå med petra og Petra blev nr 8/10 med 22 point og Ushayrah stod fløj 1/10 med 24 point og gik videre til konkurrencen om sjuets bedste hoppe på tværs af alle racer som var sidst på dagen. I konkurrencen om skuets bedste hoppe gik det rigtig godt,vi var bla oppe i mod racerne belgier,tinker,knabstrupper,haflinger,islænder m.m. Mange af dem hoppede og dansede pga højtalerens skratten med ikke Ushayrah,hun gik bare og til sidst stod vi mod belgieren og tinkeren meeeen Ushayrah slog dem og blev skuets bedste hoppe på tværs af alle racer og fik også ærespræmie.
Ushayrah- skuets bedste hoppe med 24 point.
Pernille og Petra.
Roskilde dyrskue 5-7/6-2009.
Så er Roskilde dyrskue vel overstået og der er kommet lidt ro på herhjemme igen. I år havde vi 3 ponyer med, Rositta, Lobby (Lobke) og Jinny. Vi var meget spændt på hvad de sagde til Rositta da det er vores eget opdræt. Hun var lidt fræk men det har hun ikke fra fremmede men ud over det fik hun en god beskrivelse og stod på fløjen i 2 års mini holdet med 22 point.
Foto: Stutteri Bakkehave.
Det gik også over alt forventning med fell ponyerne, Jinny var bare med som show hest og hun tog bare det hele så cool.
Lobby skulle selvfølgelig i ringen samtidig med Rositta så jeg havde min veninde Susanne til at fremvise hende for vores engelske dommer og de stilte sig på fløjen i 3 års holdet med 10 i helhed og 24 point. Da de oprangerede alle de udstillede fell ponyer stilte hun sig også på fløjen. Ud over det gik de videre til konkurrencen om skuets bedste 3 års hoppe hvor hun blev nr 12/12 og de blev udtaget til mønstringskonkurrencen og så fik hun tildelt ærespræmie. Med 2 fløj hopper kan vi vist kun sige det har været et godt skue. Vi vil gerne sige tak til Heri rideudstyr og Dansk miniatureheste forening for gaverne.
Så kom stutteriets første og eneste føl i år, en lille hingst efter Bakkehaves Jumbaldi og Skovlundens Red Rose. Her har vi gået i flere dage og nætter og overvåget Rose og så lige den dag hvor vi var til show træning med fell ponyerne folede hun på folden kl.21.15, 10 min før jeg var hjemme. Rose er en meget speciel pony da hun aldrig giver de samme tegn fra år til år og kan finde på at fole på alle tidspunkter af døgnet, men en ting er sikkert og det er at hun foler 3 uger før termin og det er præcis på dato.
I dag var jeg hos stutteri Bakkehave og hente lille Pirelli og hans legekammerat Candyman,de skal gå på græs her hos os i sommer da vi er så heldige at vores nabo har hegnet ca. 3 tønder land ind bare for at vores ponyer kan gå og hygge sig der om sommeren og der er bare meget græs.
Billed kommer snarest.
Mikkel i sit nye tøj. Utroligt hvad man kan få af tøj til sådan en lille størrelse.
Idag var Mikkel og jeg igen på besøg hos stutteri Bakkehave hvor vi lige hilste på Pirelli, Candyman og Maclaren i deres vinter domicil.
Så er der meldt til Roskilde dyrskue, i år bliver det Michak's Rositta som er 2 år som skal med i byen og Lobby vores 3 års fell hoppe. Det er nemlig lykkedes dansk fellpony forening at overtale dyrskueledelsen til at vi må deltage i år, så det bliver meget spændende.
Idag har jeg været på besøg på Stutteri Bakkehave for at besøge min skønne lille 1 års hingst Pirelli som går i børnehave sammen med skønne Candyman og endnu skønnere Maclaren som er pædagog for de to små. Jeg havde taget Rosie MacGee og Rositta som er efter Maclaren og Jumbaldi med for at Pernille og Troels kunne se deres skønne "børnebørn".
Foto: Stutteri Bakkehave.
Fastelavn 22 februar 2009.
Helene og Ushayrah til fastelavns ridning klædt ud som heks og kost. Utroligt hvad denne skønne pony finder sig i.
Den 28 januar skete det mest fantastiske i vores liv, vores søn kom til verden.
Idag kom så dagen hvor lille Pirelli skulle flytte hjemmefra. Pirelli skal gå i børnehave hos Pernille og Troels på Stutteri Bakkehave. Da vi kun har ham som hingst og Bakkehave's Candyman manglede en legekammerat passede det jo fint at han kunne flytte derop og så har de fået Maclaren som pædagog,så kan han opdrage lidt på de to små fyre når de bliver lidt for kække.
Hoppe kåring i Ringsted. Ushayrah blev kåret i I klasse med karakterene 9-9-8-9-9=44 point og fløj 1/8 og blev standard reserve champion. Hun følgende beskrivelse: Tiltalende hoppe af særdeles god type, kønt hoved velforenet med halsen,god hårpagt, særdeles velbygget med god halslængde, gode skuldre, god dybde og god overlinie, passende føre lemmer, god underarm, gode hove, bevægelsen i skridt er særdeles god lige og aktiv med god ledaktion, bevægelsen i trav er særdeles god og velafbalanceret.
Så blev det til stutteriets tredje og sidste føl,denne gang et fell føl efter f:Wellbrow Black Prince og m:Madhouse Jinny.
Så kom stutteriets andet føl Michak's Rosie MacGee f:Waulkmill Maclaren og m:Skovlundens Red Rose.
Roskilde dyrskue 6-8/juni 2008.
Ushayrah 23 point og fløj 1/2 og flot ærespræmie fra Landbrugs nyt.
Så kom årets første føl, Michak's Pirelli f:Bakkehaves Jumbaldi og m:Petra v.d. Hestiahoeve.
|
|
 |
|
|
|